Home » Computer » Global 909 Day

Global 909 Day

Ligesom der globalt findes en ”Star Wars Dag” (4. Maj, “May the Fourth be with you”), findes der også en ”909-dag”, nemlig d. 9.9, hvor nørder og andet godtfolk fejrer Rolands klassiske trommemaskine TR 909.

Rolands 909 Day

Jes Hedegaard Knudsen fra Roland Danmark viser de nye TR-09 og TR-03 frem. (Foto: Nils Harbo)

For dem, der ikke ved hvad TR-909 er, kan jeg oplyse at denne ”Rhythm Composer” blev introduceret i 1984 og i dag må betegnes som noget af den største kult indenfor elektronisk musik. Godt 10.000 enheder blev produceret i 1984-1985 og først en del år senere opnåede maskinen den store status, da 90’ernes elektroniske dancebølge løftede den karakteristiske lyd af bassdrum og hihat fra 909 til astronomiske højder. TR 909 koster i dag over 20.000 kr på eBay.

Roland Cooperation er selvfølgelig hoppet på ideen med 909-Day og d. 9. 9 præsenterede Roland således over 30 nye spændende produkter, hvor der blandt netop er en ny version af 909, kaldet TR-09 og også TR-303 er kommet i ny udgave, kaldet TB-03.

Jeg ved ikke om verden har brug for flere versioner af 909?
Men heldigvis er der også kommet en hel masse andre spændende ting på Rolands 909-Day. Roland Danmark havde inviteret pressen og forhandlere til en speciel event, hvor vi fik lejlighed til at se og røre alle de nye instrumenter.

 

DJ-808

DJ 808

Er en spændende nyhed til DJs og elektroniske musikere og det første samarbejde mellem Roland og Serato. Sidstnævnte laver bl.a. DJ software, bl.a. med emulering af scratsch på vinyl og de har leveret til bl.a. Pioneer og Denon.

Med sine samplepads og lysende knapper ligner DJ-808 noget Native Instruments kunne have produceret. DJ-808 er en DJ-controller med en 4-kanals mixerpult, indbygget trommesequencer, vokalprocesser og Serato DJ-integration. DJ-808 har også en VT Voice Transformer, der pitcher vokaler, så de stemmer i en bestemt toneart til Serato DJ-sporet. Man kan også tilslutte synthesizere og anden elektronik via USB-kabel og fx producere egne live remix.

 

 

Katana guitarforstærkere

 katana_100_212_d_gal

Boss Katana er en ny serie guitarforstærkere til rockfolket, der på sigt kommer til at afløse de populære Cube-forstærkere. Katana er navngivet efter Samurai-sværdet, bygger på DNA’et fra Waza-serien. Katana kommer i form af tre combos og en forstærkertop i 50 og 100 watts-udgaver. Hver Katana har fem valgbare karakterer i lyden: Clean, Crunch, Lead, Brown og Acoustic.

Forstærkerne har powerfuld lyd med god varme, 55 integrerede Boss-effekter og ser ud til at få priser, hvor enhver kan være med.

 

 

Digital blæser

aerophone_main_gal_rotate

Akai har haft sit bud og også Yamaha. Nu kommer Roland med et digitalt blæser hybrid-instrument.
Aerophone AE-10 er et nyskabende blæserinstrument, der spilles på med traditionel saxofon-fingerstilling. Ved hjælp af en breath sensor, der reagerer som akustisk horn, kan man styre lyd og artikulation i det indbyggede lydmodul, der indeholder forskellige saxofonmodeller fra sopran til bariton samt og blæseinstrumenter samt strengeinstrumenter og sågar synths. Roland Aerophone AE-10 har indbyggede højtalere og er batteridrevet og så man umiddelbart kan spille på den hvor som helst, i et hvert musikalsk scenarie.

 

Se alle de nye produkter her:
Over 30 nye produkter fra Roland

 

Retro-tjek

Den oprindelige TR-909 trommemaskine er konstrueret af Tadao Kikumoto, der også stod bag TR-303.
Se video og hør Hør mere om Rolands analoge maskiner her:
MUSIKERENs grej-tv: Retrotjek TB 303 – The Acid Machine