Home » Computer » Nye Scarlett lydkort fra Focusrite

Nye Scarlett lydkort fra Focusrite

Focusrite Scarlett er et af de mest solgte lydkort på markedet. Nu er anden generation kommet, med ekstrem lav latency, nye preamps, bedre konvertering og nydesignede instrumentindgange.

focusritescarlett72dpi ny

Focusrite blev stiftet i 1985 af den legendariske engelske lydingeniør Rupert Neve. Den første ordre kom fra produceren George Martin, der skulle have udvidelser til Neve mixerpultene i Air Studios på Montserrat. Orkanen Hugo hærgede imidlertid den caribiske ø i 1989 og tvang studiet til at lukke. Focusrite blev også i 1989 solgt til en anden lydveteran, nemlig Phil Dudderidge (Soundcraft) og siden 1989 har Rupert Neve ikke designet produkter for Focusrite. Gennem årene har Focusrite opbygget et ry for deres high-end produkter og Focusrite ejer også Novation, der laver synther og controllere.

De første Scarlett USB lydkort så dagens lys for omkring 10 år siden og nu er anden generation klar. Den nye serie omfatter 6 audiointerfaces og 2 studiopack-bundles, der har fået et lille løft i design, bl.a. med nye metaldrejeknapper og slankere chassis. Antallet af In og Outputs er det samme på de nye modeller, men der er ny indmad i, heriblandt nye mikrofonforforstærkere. Den nye generation har super lav responstid med USB 2.0, hvor latency er målt til kun 2,74 ms. Det betyder at man kan optræde live og optage med effekter i realtid. Der følger Pro Tools First med de fleste interfaces og Focusrite Creative Pack, der har 12 ekstra plugins.
Det mindste interface Solo koster knap 1.000 kr, mens det dyreste 18i20 koster omkring 4.000 kr.

Det kan være svært at vælge det rette lydkort, men med den nye generation Scarlett ser det ud til man får ret meget for pengene.