Home » Apple » Så er der nye Apple-produkter!

Så er der nye Apple-produkter!

Apple har tirsdag præsenteret en stribe nye produkter. Et nyt styresystem, kaldet Mavericks og en ny lettere og hurtigere iPad med navnet The iPad Air er blandt de modeller, der kommer til Danmark i november.

Techpoint iPad Air Logic Pro X undervisning

Apples største iPad er nu kun 7,5 mm tyk, vejer 469 gram og har fået et helt nyt design, der minder om iPad Mini.
Den billigste udgave (16 GB) kommer til at koste knap 3.700 kr. Den nye iPad Mini med Retina-skærm og ny Apple A7-processor er billigere, prisen bliver knap 3.000 kr (hvor den gamle koster 2.299 kr)

 

Nye Mac Books

Der er også nye og lettere Mac Book Pros og de er allerede på markedet, i 13” og 15” og en tykkelse på kun 1,8 cm.
13″ MacBook Pro med Retina-skærm er udstyret med fjerde generation af Intel Core i5-processorer på op til 2,6 GHz og Turbo Boost-hastigheder på op til 3,1 GHz. 13″ modellen kan også konfigureres med hurtigere dual-core Intel Core i7-processorer på op til 2,8 GHz og Turbo Boost-hastigheder på op til 3,3 GHz.
13″ MacBook Pro med Retina-skærm har ifølge Apple to timer mere batterilevetid end den forrige generation, og op til ni timers filmafspilning i iTunes, mens 15″ MacBook Pro kører en time mindre. Priserne starter ved omkring 10.000 kr for de mindste modeller.

 

Mavericks

Den helt nye udgave af Apples styresystem er gratis til Mac-computere og kan hentes allerede nu. Ifølge Apple vil Mavericks give bedre batteritid på computeren og Apple maps og iBooks er nu integreret. Desuden er der nye udgaver af Safari og den nye iCloud Keychain-funktion.

 

Endelig ny Mac Pro

For de superprofessionelle med mange penge er de radikalt nye Mac Pro-computere interessante. Helt nyt design og usædvanlig kraftig indmad, der bl.a. gør det muligt at køre med tre 4K-skærme på samme tid. Men priserne bliver på over 20.000 kr, uden skærm!

Ny MacBook Pro - Techpoint undervisning